Hva' filan er det lige man skal ønske sig til sin fødselsdag, når man ved at tøj, sko und so weiter aldrig er en succes i realiteten? Og man egentlig helst vil ha' penge, så man kan komme på Roskilde, shoppe amok i USA og også gerne vil til Beatday'09...
Disse billeder er virkelig smukke. Sådan helt skræmmende grufulde, men i al sin skønhed, synes jeg. De er taget af Chadwick Tyler, og resten kan ses her. Jeg lover, at de er et kig værd. :-)
Jeg er led og ked af at ha' armen i slynge.. Arg! Det gør mig virkelig helt deprimeret og jeg har ikke overskud til noget som helst. Det har bare at hele pænt - og hurtigt. Jeg havde en sindssyg tur til fyn i weekend, super smart med et brækket kraveben. Der kommer til at gå noget tid før jeg sætter mine ben på fyn igen.. Og jeg skal ALDRIG mere ind i en fynbus.. JESUS!
Hvad er det med mig og cykler?! Mit sidste styrt var også på cykel, og igår lykkedes det mig på én dag at smide en cykel væk (læs stjålet) og at smadre en anden - og mit kraveben i samme styrt. Det er stadig lidt uklart for mig hvordan jeg kom hjem i går aftes. Skræmmende. Har også en god bule oven i hovedet og adskillige blå mærker. Skal det gøres, så skal det vel gøres med stil...
Well, it's gonna be a looong 3-4-5 weeks. Crapdammit.
Har lige set video fra den gang hvor jeg var "lige blev'd seks et halvt!" og ingen fortænder havde. Awww, hvorfor var man bare så meget sødere da man var lille? (Det ville min Mutti også gerne vide?!)
Jeg kan se, at der er mange, der er kommet til bloggen pga en søgning på ovenstående linje fra en sang, der især bliver spillet flittigt på P3 for tiden. Så her er lidt public service:
White Lies - To Lose My Life (det er altså det den hedder ;-)
Ha' en fortsat go' fredag. I'm off to Musicdude's.
Den blå lagune er en fantastisk film. Så fræk på den forbudte måde og sindssygt billedskøn. Og hvor er Brooke Shields bare hot hot HOT her. (btw lækker nude, ripped dress, ph. 2 ;-)
Hvis du ikke har set filmen, og ikke lader dig gå på af sindssygt dårligt kvalitet ligger filmen på youtube.
Denne her sang er utroligt smuk, og så siger den bare alt om, hvordan jeg har det lige nu. Og hvor har jeg lyst til at skrive alt om, hvordan jeg har det lige nu, og hvad jeg oplever, og var det ikke også meningen med denne blog? Men nu er jeg pludselig bange, for hvem der læser med her, og hvor meget min anonymitet egentlig er værd?
Denne blog blev skabt for min egen skyld, men hvor er det skønt, at der er folk, der følger med og kommenterer, det kan jeg ikke benægte. Derfor begynder jeg pludselig at tænke over hvad I læsere vil ha' jeg skriver om - men er det ikke der konceptet 'blog' falder fra hinanden? Så til jer læsere kan jeg kun sige thank God you're here, and..I hope you like what I'm doing.
Og så må jeg jo selv ligge og rode med alle de andre blog-eksistensielle spørgsmål :-)